Menu Luk

Natur og mennesker

Vores tilgang til natur er grundlæggende præget af, at jorden er noget, der giver næring til landbruget, og en næsten ubetinget ejendomsret og råderet. Med kemi og industrialisering af produktionsprocesserne dyrkes monofunktionelle afgrøder, der dræber og udrydder den biologiske mangfoldighed. Samtidig er det meget klimabelastende med alt for megen udledning af CO2. Natur er omvendt blevet til noget eksotisk, du rejser til, og kun i begrænset omfang har adgang til i dagligdagen. Helt basalt befinder vi os i en økologisk krise, hver det er svært at øjne håb om at udviklingen kan ændres. Tilgangen til natur må ske ud fra en forståelse for, at der er andre levende væsner, der har været her i meget længere tid end os, og at de må gives juridiske rettigheder og indtænkes i fremtidens økologiske kredsløb  

Marker i stedet for store træer.

Vores landskaber var for rigtig mange år siden præget af meget store træer. De blev systematisk ryddet for at give plads til agerbruget. Indenfor skovdriften fjernes de også inden de bliver for store for at give lys til underskoven, det er mest rentabelt. I de urbane landskaber får de heller ikke lov til at vokse, men fældes inden de bliver rigtig store, det er den mest enkle måde at sikre sig mod nedfaldne grene. Hvis træer og skove skal tænkes ind som støvsugere af CO2, skal de også gives mulighed for at vokse sig store igen Vi er i den anthropocæne tidsalder, og vi må påtage os et ansvar for de menneskeskabte forandringer. Vi kan starte med en trækultur med plads til at lade træerne vokse sig store.Billedformat 100×100 cm.

Fra drøm til mareridt – Den  amerikanske drøm  om den individuelle frihed for at bevæge sig hvorhen man ville er smuk og blev muligt med udvikling af bilen. Med bilens store udbredelse er der fulgt en række miljøproblemer med, herunder tiltagende partikelforurening der har udviklet sig til et mareridt, specielt i storbyerne.

nikon2 003 - Kopi - Kopi (2)

Den amerikanske drøm –  Det at være størst og komfortabel har præget de store flydere. Måske lidt prangende men effektive på de lange strækninger i USA der skulle tilbagelægges. Billedformat 100 x 100 cm.

5 billeder 004

Fransk elegance –  Citroen Pallas er en af de smukkeste biler, der er lavet. De enkelte landes særpræg er næsten ikke eksisterende mere. Biler ligner alle hinanden, og det kan ikke ses om de kommer fra Europa eller Korea. Billedformat 100 x 100 cm.

nikon3 008

Kollektivets drøm – rugbrødet, funktionel og praktisk design for det lille kollektiv i tresserne. Den ultimative bevægelsesfrihed til skønne steder blev realiseret. Som konsekvens  af globaliseringen og masseturismen er de skønne steder meget nedslidte og meget ens. Billedformat 100 x 100 cm.

m 003

Skønne tider – ubalancen er der. Industrilandskabet kan også afsætte smukke og æstetiske kulturlandskaber. Men monofunktionelle afgrøder og pesticider er ikke godt for naturen i dens brede betydning. Vi er en del af naturen og derfor er det heller ikke godt for os.              Billedformat 100 x 100 cm.